Privatlivspolitik - Information om behandling af personoplysninger i Betalingsservice
gældende fra 1. oktober 2024
Hvem er vi?
Mastercard Payment Services Denmark A/S (herefter Mastercard Payment Services) er en betalingsvirksomhed, der udbyder digitale betalingsløsninger – en af disse betalingsløsninger er Betalingsservice.
Når du vælger at benytte Betalingsservice som digital betalingsløsning, er det nødvendigt at indsamle og behandle dine personoplysninger for at du kan anvende løsningen.
I denne privatlivspolitik kan du læse mere om, hvordan Mastercard Payment Services behandler (dvs. indsamler, anvender, deler og på anden vis håndterer) dine personlige oplysninger i forbindelse med din brug af Betalingsservice.
Dataansvar – behandling af personoplysninger i Betalingsservice
Mastercard Payment Services er dataansvarlig for den del af behandlingen af dine personoplysninger, der sker i Betalingsservice som betalingskanal. Det vil sige, at i det øjeblik du har indgået en tilslutningsaftale i din bank eller sagt ja til at blive tilmeldt Betalingsservice eller modtage indbetalingskort hos en kreditor, accepterer du samtidig videregivelse af dine personoplysninger til Mastercard Payment Services.
Mastercard Payment Services passer godt på dine personoplysninger og behandler alle personoplysninger om dig i overensstemmelse med denne privatlivspolitik og gældende lovgivning.
Du kan også bruge Betalingsservice via Betalingsservice-app'en. Denne meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger, der regulerer behandlingen af personlige oplysninger i Betalingsservice-app'en, kan også findes i app'en.
Hvorfor registrerer vi og behandler dine personoplysninger
Vi indsamler og behandler dine personoplysninger for at kunne:
- sende dig et indbetalingskort og understøtte din betaling
- oprette din aftale om brug af Betalingsservice
- gennemføre dine betalinger i Betalingsservice
- efterleve regulatoriske krav til Mastercard Payment Services som betalingsvirksomhed (f.eks. krav til anti-hvidvask)
- behandle fuldmagter og dokumentation for kontoejerskab i relation til BS Plus
- yde kundeservice til dig som privatperson eller som ansat i en virksomhed, der anvender Betalingsservice
- foretage statistiske analyser, produktforbedring og forretningsudvikling og øge brugervenligheden – her anvender Mastercard Payment Services primært anonymiserede oplysninger.
Hvilke personoplysninger behandler vi om dig?
De personoplysninger, vi behandler om dig, er bl.a.:
- navn
- adresse
- kundenummer
- CPR-nummer eller unikt personligt ID
- kontooplysninger
- oplysninger om transaktioner, herunder beløb, betalingsdato, modtager og individuel tekst
-
- oplysninger i relation til indsigelser, klager eller andre henvendelser til kundeservice
- eventuelle følsomme personoplysninger, vi måtte behandle om dig.
For at øge brugervenligheden og udbredelsen af Betalingsservice indsamler Mastercard Payment Services desuden statistiske oplysninger, herunder informationer om dine betalingsaftaler, oprettelseskanal, alder, løn, geografisk tilhørsforhold og lignende. Data analyseres ikke på individniveau, men opsamles i anonymiserede statistikker.
I tillæg behandler vi virksomhedens kontaktpersoners navne, telefonnumre og e-mailadresser.
Hvordan indsamler vi dine personoplysninger?
Vi indsamler og behandler dine personoplysninger, når du:
- indgår en aftale om anvendelse af Betalingsservice
- downloader og anvender Betalingsservice app'en
- modtager indbetalingskort (e-Boks/Digital Post/fysisk post) eller anvender BS Tilmeldingslink
Med hvilket retsgrundlag behandler vi dine personoplysninger?
Mastercard Payment Services behandler dine personoplysninger i henhold til lovgivningen, når du:
- indgår en tilslutningsaftale, en betalingsaftale eller en anden aftale, hvorved dine personoplysninger videregives til Mastercard Payment Services
- downloader Betalingsservice-app'en
- modtager indbetalingskort (anvender e-Boks/Digital Post/fysisk post) eller anvender BS Tilmeldingslink
Når du indgår aftale om brug af Betalingsservice via en af de nævnte kanaler accepterer du samtidig vilkårene for anvendelse af Betalingsservice, herunder behandlingen af personoplysninger (databeskyttelses-forordningens artikel 6, stk. 1, litra b, og databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 2).
Mastercard Payment Services behandler desuden personoplysninger, når:
- Mastercard Payment Services i henhold til regulatoriske krav som betalingsvirksomhed, herunder i relation til hvidvaskloven, bogføringsloven, betalingsloven mv., er forpligtet til at behandle dine oplysninger (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c), f.eks. i relation til:
- forhindring af misbrug og svindel
- styrkelse af IT-sikkerhed og betalingssikkerhed
- udredning af eventuelle fejltransaktioner og i relation til potentielle klagesager.
- Mastercard Payment Services i øvrigt har en legitim interesse i at behandle dine oplysninger (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f), f.eks. i relation til:
- udarbejdelse af statistiske analyser og forretningsudvikling.
- Mastercard Payment Services udfører en opgave på vegne af offentlige afsendere, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e), i relation til:
- anvendelse af Digitaliseringsstyrelsens digitale e-postforsendelsesservice via Netcompany til udsendelse af indbetalingskort på vegne af offentlige afsendere underlagt "Lov om Digital Post fra offentlige afsendere".
Hvis vi undtagelsesvist behandler følsomme personoplysninger om dig, sker dette baseret på den behandlingshjemmel den kreditor eller bank har fastsat som dataansvarlig for egen behandling af dine personoplysninger, og det vil dreje sig om personoplysninger denne kreditor eller bank har oplyst i forbindelse med din betaling. Hvis vi behandler følsomme personoplysninger om dig med henblik på at fastlægge, forsvare eller gennemføre et retskrav, sker behandlingen jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f.
Hvor længe gemmer vi dine personoplysninger?
Mastercard Payment Services gemmer dine personoplysninger så længe, det er nødvendigt for opfyldelse af formålet med behandlingen:
- Så længe du er bruger af Betalingsservice, behandler og opbevarer vi dine personoplysninger, for at du kan benytte Betalingsservice.
Når dit forretningsforhold med Mastercard Payment Services er ophørt, gemmer vi herefter dine personoplysninger henset til vores juridiske forpligtelser i henhold til Bogføringsloven, Betalingsloven, Hvidvaskloven, Forældelsesloven og krav fra Finanstilsynet.
Personoplysninger fra tredjeparter
Ved din accept af videregivelse af dine personoplysninger til Mastercard Payment Services via kreditor, bank eller e-Boks/Digital Post modtager Mastercard Payment Services dine personoplysninger fra tredjeparter. I tillæg hertil benytter vi følgende kilder til at kontrollere dine oplysningers korrekthed:
- de fra dine kreditorer modtagne oplysninger
- din bank
- Det Centrale Personregister (CPR-registeret)
- CVR-registeret
- serviceudbyder(e) i forbindelse med anti-hvidvaskbehandling.
Personoplysninger til tredjeparter
Vi videregiver dine personoplysninger til følgende tredjeparter:
- den bank eller kreditor, hvor du har et kundeforhold – og kun for opfyldelse af formålet med din brug af Betalingsservice
- modtagende bank, herunder transaktionsinformation for din betaling
- Postnord Strålfors A/S, e-Boks A/S eller Digtaliseringsstyrelsen via Netcompany A/S ved udsendelse af indbetalingskort
- Mastercard OB Services Europe A/S ved anvendelse af MCOBS Pay - Accept Payment i forbindelse med betaling af indbetalingskort modtaget i e-Boks eller Digital Post
- Nets A/S og Signicat Danmark i forbindelse med signering og login med NemID eller MitID
- Itera ApS i forbindelse med kreditoraftaleoprettelse (omfatter ikke debitorinformation)
- offentlige myndigheder mv. efter anmodning for at leve op til gældende lovgivning, herunder forespørgsel fra politiet eller andre myndigheder
Brug af cookies på hjemmeside
Når du besøger vores hjemmesider, anvender vi cookies. Du kan læse nærmere i vores cookiepolitik på
www.betalingsservice.dk/privat/cookies
Dine rettigheder
Du har en række rettigheder efter databeskyttelsesforordningen. Du har:
- ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig
- ret til at gøre indsigelse mod visse behandlinger af dine personoplysninger, herunder indsigelse mod profilering og direkte markedsføring i forbindelse hermed
- ret til at få oplysninger helt eller delvist slettet, såfremt vi ikke måtte have et berettiget formål med at behandle oplysningerne
- ret til at få oplysninger berigtiget, såfremt oplysningerne måtte være ukorrekte eller ufuldstændige
- ret til under visse omstændigheder at kræve brugen af personoplysninger begrænset
- ret til at tilbagetrække et samtykke til behandlingen af personoplysninger. Dette kan efter omstændighederne betyde, at du ikke længere kan anvende Betalingsservice
- ret til dataportabilitet, såfremt vores behandling af personoplysninger sker automatiseret og er baseret på dit samtykke eller den aftale, vi har med dig
- ret til at klage til en kompetent tilsynsmyndighed, herunder det danske datatilsyn. Du kan finde kontaktoplysningerne på
www.datatilsynet.dk
I visse situationer er dine rettigheder begrænset. Dette kan f.eks. være, hvis Mastercard Payment Services efter lovgivningen er forpligtet til at behandle dine personoplysninger.
Hvis du ønsker at bruge dine rettigheder, kan du henvende dig til os her:
www.mastercardpaymentservices.com/gdpr
Kontakt
Du kan til enhver tid kontakte Betalingsservice kundeservice, hvis du har spørgsmål vedrørende Betalingsservice:
80 81 06 65.
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på:
mpsprivacy@mastercard.com